Mit navn er Mette Rose Halfer

Jeg er 41 år – gift med Martin og mor til Isolde og Emmy.

Jeg er uddannet styrkebaseret coach fra GROW2 – Danish coach academy i efteråret 2023 og herefter i gang med at opnå ICF certificeringen som min uddannelse giver adgang til.

Udover en anerkendt coachuddannelse, så er jeg uddannet sygeplejerske. Jeg har 12 års erfaring fra faget indenfor både medicin, kirurgi og et forår med covid-19. Desuden er jeg uddannet klinisk vejleder for sygeplejerskestuderende (med 1/6 diplomuddannelse) dette felt har jeg arbejdet med i 10 år.

Min personlige livsfilosofi er at livet er lige nu og det skal leves og opleves.

Mit menneskesyn er holistisk, med en grundlæggende tro på at alle mennesker besidder styrker og ressourcer til at bringe deres fulde potentiale i spil samt at overkomme livets udfordringer undervejs.

Som menneske er autentisk, nysgerrig og ærlig, samtidig med at jeg er respektfuld og ordentlig.

Mine personlige kerneværdier er ordentlighed, tryghed, nysgerrighed og frihed.

Jeg tilbyder en bred vifte indenfor coaching og er således ikke fastlåst i specifikke livsområder. Mit primære fokusområde er dog mentalload og mentalt overbelastede kvinder. Det skal dog ikke afholde dig fra at tage kontakt såfremt du ønsker coaching med en anden specifikation.

Jeg tilbyder primært online coaching, men andet kan aftales ved personlig henvendelse.

Velkommen til! Jeg håber du vil føle dig hjemme.

×